Fermenteringens historie: Det ældgamle håndværk i din dåse

Ægte stil går aldrig af mode. Det samme gælder fermentering.

Fra vores forfædres lerkrukker til den dåse, du holder i hånden i dag, har fermentering været en stille, boblende del af menneskets historie gennem tusindvis af år.

Længe før vi havde køleskabe, laboratorier eller overhovedet et ord for processen, brugte mennesker fermentering til at konservere fødevarer, skabe nye smagsoplevelser og gøre mad og drikke mere holdbare.

Hos Good Sodas™ er fermentering kernen i alt, hvad vi gør. Derfor synes vi, at det er på tide at fortælle historien om et af verdens ældste håndværk.

Verdens første "biohack"

Det mest fascinerende ved fermentering er måske, at den er ældre end skriftsproget.

Vi har sandsynligvis fermenteret længere, end vi har skrevet.

Mælkesyrefermentering (LAB-fermentering), som vi bruger i vores sodavand, anses for at være en af de ældste fermenteringsformer overhovedet. Arkæologiske fund viser spor af fermenterede mejeriprodukter i stort set alle gamle civilisationer verden over.

Fermentering blev ikke opfundet – den blev opdaget.

Sandsynligvis ved et tilfælde.

Nogen efterlod mælk, grød eller frugt, og naturligt forekommende mikroorganismer gik i gang med arbejdet. Resultatet smagte anderledes, holdt længere og gjorde ikke folk syge.

Det var en revolution.

Ud over at skabe smag danner fermentering et surt miljø, hvor sygdomsfremkaldende bakterier har svært ved at overleve. I en tid uden rent drikkevand og moderne fødevaresikkerhed var det en afgørende opdagelse.

Hvornår begyndte det?

De ældste arkæologiske spor af fermentering stammer fra en cirka 13.000 år gammel, øllignende drik fundet i en hule nær Haifa i det nuværende Israel.

Den første dokumenterede og bevidste brug af fermentering finder man dog i Jiahu i Kina omkring 7.000–6.600 f.Kr., hvor mennesker fremstillede fermenterede drikke af ris, honning og frugt.

Kort efter begyndte mennesker i det nuværende Georgien at fremstille vin af fermenterede druer.

Omkring 3.000 f.Kr. bryggede egypterne øl i stor skala. Øl blev en central del af både ernæring, ritualer og sociale sammenkomster.

Kort sagt: Fermentering var en del af hverdagen i næsten alle større civilisationer.

Vigtige milepæle i fermenteringens historie

Fermentering rundt om i verden

Fermentering er ikke kun en historie om tid – det er også en historie om kultur.

Østasien

I Japan, Kina og Korea har fermentering længe været en central del af madkulturen. Produkter som miso, sojasauce og andre fermenterede fødevarer fremstilles ved hjælp af gavnlige mikroorganismer.

Sydasien

I ayurvedisk tradition i Indien beskrives fermenterede urte- og frugtdrikke allerede i nogle af verdens ældste medicinske tekster.

Draksharishta, en fermenteret druedrik med urter, bruges stadig i dag som en del af traditionel ayurvedisk praksis.

Europa

I Europa spillede fermenterede mejeriprodukter, øl og surkål en vigtig rolle i hverdagen. Fermentering gjorde det muligt at opbevare fødevarer gennem lange vintre.

Afrika

Fermenterede grødtyper, sorghumøl og fermenterede mælkeprodukter har været en del af kosten i årtusinder.

Latinamerika

Drikke som tepache (fermenteret ananas) og chicha (fermenteret majs) var centrale i mange præcolumbianske samfund.

Fermentering var kort sagt datidens fødevareteknologi. Den gjorde mad mere holdbar, sikrere og ofte mere næringsrig.

Louis Pasteur og fermenteringens videnskab

I størstedelen af menneskets historie vidste man, at fermentering virkede – men ikke hvorfor.

Det ændrede sig i 1857.

Den franske videnskabsmand Louis Pasteur beviste, at fermentering skyldes levende mikroorganismer og ikke blot kemiske reaktioner.

Han viste blandt andet, at gær omdanner sukker til alkohol, og at bakterier kan omdanne andre stoffer til syre.

Hans forskning lagde grundstenen til den moderne fermenteringsvidenskab og gjorde det muligt at arbejde mere målrettet med processen.

Pasteur udviklede også den proces, vi i dag kender som pasteurisering – en skånsom varmebehandling, der stabiliserer fermenterede produkter.

En metode, som vi også anvender hos Good Sodas™.

Da fermentering mødte industrien

I 1900-tallet gjorde industrialiseringen det muligt at fermentere i langt større skala.

Fra 1930'erne begyndte man at anvende kommercielle kulturer af mælkesyrebakterier til produktion af yoghurt, ost og fermenterede drikkevarer.

Samtidig blev kunstige aromaer, sødestoffer og masseproduktion en stadig større del af fødevareindustrien.

Mange af de traditionelle sodavand, vi kender i dag, blev udviklet i denne periode, hvor bekvemmelighed og volumen ofte blev prioriteret over håndværk og råvarekvalitet.

Fortiden var fermenteret – og det er fremtiden også

I de senere år har fermentering oplevet en markant genopblomstring.

Interessen for tarmflora, naturlige ingredienser og traditionelle fremstillingsmetoder har fået flere til at genopdage fermenterede produkter.

Vi ønsker i stigende grad at vide, hvad vores mad og drikke indeholder. Vi søger ægte ingredienser, gennemsigtighed og produkter fremstillet med omtanke.

Fermentering tilbyder netop det.

Ikke som en nostalgisk trend, men som et håndværk, der stadig skaber noget, som ikke kan efterlignes kunstigt.

Hos Good Sodas™ er vi stolte af at være en del af denne tradition.

Fermenteringen giver vores sodavand den kompleksitet, dybde og friskhed, som kun naturen kan skabe.

Good vibes. Hele dagen. Hver dag. Siden cirka 7.000 f.Kr.

Smag et stykke historie.