good sodas® er begyndelsen på en sodavandsrevolution med Danmarks første fermenterede sodavand
good sodas® blev grundlagt i sommeren 2022 af vennerne Rickey og Peter. De var trætte af de sodavand og alkoholfrie drikke, de blev tilbudt, når de var ude. For hvorfor har så manger estauranter, caféer og andre gode serveringssteder nøje udvalgte menuer til vin, cocktails og juice, men når det kommer til sodavand, må gæster ofte nøjes med konventionelle sodavand? De er ofte stemplet som "guilty pleasures", har en tendens til kun at have én smagsnote og er fyldt med sukker, kunstige sødestoffer, koffein eller andre kemikalier. Rickey og Peter savnede en sodavand uden aspartam og samtidig uden for meget sukker, som gjorde madoplevelsen ekstra god. Resultatet blev Danmarks første fermenterede sodavand.
Hos good sodas® stræber vi efter at bane vejen for en ny generation af økologisk sodavand ved at bruge naturlige ingredienser og fermentering. Vi tror på, at sodavand skal taste good®, feel good® og do good®.
Vores bud på en moderne dansk sodavand supplerer social dining og harmonerer med en sund og bæredygtig livsstil. Vi er helt sikre på, at du vil elske dem lige så højt, som vi gør!
Vores passion
En gentænkning af sodavanden
Vi ønsker at udfordre idéen om, at sodavand skal være lavet på en sukkersirup fyldt med kunstige ingredienser, sukker og tomme kalorier. Vi tror på, at en craft sodavand kan være meget mere good®. Med vores nye tilgang stræber good sodas® efter at definere fremtidens danske og økologiske sodavand. Vi har skabt et alternativ til dig, der vil have en ægte sodavand uden aspartam og koffein og med reduceret sukker, og det opnår vi med fermentering.
Naturlige ingredienser
Vi kombinerer økologiske frugter, planter og urter med fermentering for at skabe en forfriskende, fermenteret sodavand med reduceret sukker. De er et moderne twist til dem, der tørster efter noget ægte uden at gå på kompromis med smagen. Uanset om du vælger vores økologiske cola, citronsodavand, appelsinsodavand eller vores tonicvand, får du en smagsoplevelse ud over det sædvanlige. Vi tror på, at en sodavand skal taste good®, feel good® og do good®.
good® vibes
Vores team brænder for sodavand, mad, livsstil og mennesker. Med et fælles løfte om altid at fokusere på kvalitet, spreder vi good® vibes og fremmer økologisk sodavand og alkoholfri drikke, der harmonerer med en sund og bæredygtig livsstil.